HANDELSBETINGELSER
Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for salg af varer til privatpersoner på strømpeeksperten.dk
Ønsker du som erhvervsdrivende at handle på strømpeeksperten.dk bedes du kontakte os på nedenstående
e-mailadresse.
Strømpeeksperten
2670 Greve
Tel. 20664085
E-mail: info@stroempeeksperten.dk

KØBSAFTALE
Når du handler på strømpeeksperten.dk indgår du en bindende købsaftale.
Aftalen følger vilkårene i handelsbetingelserne og er bindende, når du afgiver din ordre.
Aftalen omfatter alene køb foretaget på strømpeeksperten.dk til levering i Danmark.

PRISER OG BETALING
Alle priser på strømpeeksperten.dk er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv dansk moms og afgifter.
Vi modtager betaling med MobilePay, Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard og Maestro. Vi opkræver
ikke gebyr for betaling med de angivne debet- og kreditkort. Alle kreditkortoplysninger er krypterede, og
alle sikkerhedskrav er overholdt
Beløbet trækkes først på din konto, når varerne afsendes. Har du bestilt flere varer, hvoraf den ene er i
restordre, trækker vi først betalingen når alle varer er afsendt.

LEVERING

Vi levere dine varer indenfor 3 – 7 dage, du vil altid modtage besked om din levering.
Nogle varer er bestillings varer og dem bestiller vi på fjernlager samme dag du bestiller.
Varerne leveres med GLS eller DAO til nærmeste pakkeshop.
Gratis fragt
Ønsker du hjemmelevering, er prisen 68.-DDK, så leverer GLS til din hoveddør.
 

FORTRYDELSESRET
Du har ret til at fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage og dermed annullere den indgående
købsaftale.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog
ikke transportøren), får varerne i fysisk besiddelse. Har du bestilt flere varer i en ordre, som ikke kan leveres
samtidig, løber fortrydelsesfristen fra den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke
transportøren), får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag eller
søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du give os besked herom inden fortrydelsesfristens udløb.
Du kan evt. kopiere, udfylde og sende os nedenstående standardfortrydelsesformular på brev eller e-mail
til adressen listet øverst i disse handelsbetingelser.
Du kan også bede om en retur seddel som vi sender på mail sammen med en adresse label.
Benytter du retursedlen til at fortryde dit køb, skal både sedlen og varerne være os i hænde inden for 14
dage efter din modtagelse af varerne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte modtagelse af varerne eller ved at undlade at hente dem.

OMBYTNING
Ønsker du at ombytte en vare til en anden størrelse, skal du lave en ny ordre på strømpeeksperten.dk og
returnere den forkerte størrelse til os.
Du skal bede om en retur seddel som vi sender på mail.
Du skal selv afholde de direkte udgifter forbundet med returforsendelsen af varen og bære alene ansvaret
for at varerne returneres rettidigt i original emballage og i god stand til vores adresse.
Varerne kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.
Retursedlen skal sendes sammen med den ombyttede vare og være os i hænde inden for 10 hverdage efter
din modtagelse af varerne.

VARENS STAND OG TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET
I forbindelse med fortrydelse af et online køb på strømpeeksperten.dk hæfter du for en evt. forringelse af
varernes værdi, som skyldes anden håndtering af varerne, end hvad der er nødvendigt for at fastslå
varernes art, egenskab og den måde, som de fungerer på.
Brudt emballage byttes ikke.
Strømper leveres i en særlig emballage, og de skal returneres i denne emballage for ikke at miste
handelsværdien.
Du må ikke prøve strømperne, da vi så ikke kan sælge dem igen.
Hvis du har brugt varerne på en måde som nedsætter deres handelsmæssige værdi, må du regne med, at vi
fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varerne ikke længere har en
handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet. Vær opmærksom på, at strømperne leveres i særlig
emballage, og at disse varer skal returneres i denne emballage for ikke at miste handelsmæssig værdi.
Når du fortryder et køb, refunderer vi det fulde beløb modtaget fra dig minus evt. værdiforringelse af
varerne, som du hæfter for jf. ovenstående. Vi tilbagebetaler ikke dine leveringsomkostningerne.
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den
dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde
tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremsendt dokumentation for, at
varerne er returneret.
Tilbagebetalingen gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige
transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Du pålægges ingen former for gebyrer
som følge af tilbagebetalingen.

REKLAMATIONSRET
Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – f.eks. en materiale- eller fabrikationsfejl – finder
købelovens regler anvendelse.
Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende
dig til os på e-mail: info@stroempeeksperten.dk
For at kunne behandle reklamationen, skal vi bruge fakturanummeret, hvorpå den mangelfulde vare står.
Vi beder dig i øvrigt så detaljeret som muligt at redegøre for, hvad problemet er og hvor fejlen findes. Det
minimerer den samlede ekspeditionstid.
Ofte vil vi bede dig om at indsende reklamationsvaren for at kunne undersøge den. Reklamationsvarer
sendes til returadressen angivet på din kvittering. Du er selv ansvarlig for at fremsende varen til os i
forsvarlig emballage. Gem postkvitteringen inkl. oplysninger om fragtomkostningerne. Er reklamationen
berettiget, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger i forbindelse med returneringen af den
mangelfulde vare.

KLAGEMULIGHED
Vi håber ikke, at vi ender i en situation, hvor du får lyst til at klage over en vare eller tjenesteydelse købt
hos os, men kan vi ikke i fællesskab nå til enighed omkring behandlingen af en reklamation eller dine
indsigelser mod en vare, kan du indgive din klage til Center for Klagesøgning, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du
kan klage til Center for Klagesøgning via https://kpo.naevneneshus.dk/.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant
for forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af
en klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@strømpeeksperten.dk

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
Denne formular udfyldes og returneres, hvis fortrydelsesretten gøres gældende
Til: Strømpeeksperten, Enghusene 26. 2670 Greve
Jeg/vi (‘) meddeler herved, at jeg/vi (‘) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/
vores (‘) købsaftale om følgende varer:
Ordrenr.:
Bestilt den (‘)/ modtaget den (‘):
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato:
(‘) Det ikke relevante udstreges.